top
FORSIDE BESTYRELSEN INFORMATION NYHEDER


 

 

 

 

 

 




Nyheder fra A/B Højen II 2015
De seneste nyheder vil blive bragt øverst på opslaget her, som startede i 2014.
(Kør ned for ældre nyheder!
)
Klik her for NYHEDER 2016

.
Højen 15 er til salg, se venligst under: BOLIG TIL SALG
 

Kom til fællesspisning
og hør Carl Lawaetz fortælle om Falkensteens historie
Velkommen til efterårets sidste fællesspisning, som vi afholder:
Onsdag den 25. november kl. 18.30  
- - hvor Jeanette byder på
svensk juleskinke og flødekartofler for kun 50 kr. pr kuvert

- hvis du altså er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd!
Ellers må du af med 75 kr. Børn under 14 år går med til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser.
Efter maden fortæller godsejer Carl Lawaetz om godset Falkensteen,
som siden 1372 har været en vigtig del af vores egns historie.

PS Hvis du ikke allerede er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd, så burde du måske benytte denne lejlighed til at blive det?
Det koster kun 100 kr - og så gælder dit medlemskab hele 2016!
Det gælder også for nuværende medlemmer, der ønsker at forny deres medlemskab.
Læs om kontoen her: 0570 – 927570 - men du kan også betale når du møder op
onsdag den 25. november.

 

Julemarked i Levehjemmet!
Husk at det gør en forskel, hvis du også kommer!
Søndag den 22. nov. kl. 14.00 – 17.00
-
Brugskunst og håndværk - Gode julegaveideer - Blomster og dekorationer
Trædrejer - Glaskunst - Nisser og julepynt.
Bjergbyparkens Loppemarked

Gløgg, æbleskiver og andet julegodt kan købes.
Tag naboen med – alle er velkommen!
Fri entré og masser af gode gevinster i Det Store Lotteri!
Vi ses i
-
Levehjemmet Bjergbyparken
Hashøjvej 7, Slots Bjergby, 4200 Slagelse

 

VIGTIGT!
Deltag i borgerundersøgelsen af samspillet mellem borgerne i landdistrikter
og med Slagelse Kommune.
Det tager max. 5 min. at besvare de 10 spørgsmål.
Markér og klik på linket, så kommer du direkte ind på undersøgelsen.
Tusind tak for din medvirken.
survey.enalyzer.com/?pid=nuq36beg
-
PS Vi har kun til den 9. november at vise vores meninger på linket!

 
-
Invitation til loppemarked i Levehjemmet!
Vi har sammen med beboerne ryddet op i kælderen og rundt omkring på vores 1. sal.
Det efterlader os med nogle gode ting og sager, møbler, service og andet godt
- som vi gerne vil sælge på loppemarked.
Vi holder derfor et lille uformelt loppemarked:
tirsdag den 27. oktober kl. 14.00 - 17.00
- hvor du måske kan gøre et godt køb. Pengene går ubeskåret til aktiviteter for beboerne.
Vi byder på en kop kaffe og et stykke kage.
Med venlig hilsen, Leder Annegrete Visby
-
Levehjemmet Bjergbyparken
Hashøjvej 7
 
-
Kom til fællesspisning og mød vores lokale præst!
Velkommen til efterårets første fællesspisning, som vi afholder
onsdag den 28. oktober kl. 18.00
i forsamlingshuset
hvor Jeanette byder på forloren hare til kun 50 kr. pr kuvert
- hvis du altså er medlem af Slots Bjergby Landsbyråd! Ellers må du af med 75 kr.
Børn under 14 år går med til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser.
Efter maden vil vores lokale præst,
.
Lars Bernhart Hansen, fortælle om sin hverdag som præst i et landsogn,
og du får mulighed for at stille spørgsmål.


Husk at melde dig ind eller at forny dit medlemskab af  Slots Bjergby Landsbyråd.
Det koster kun 100 kr. om året pr. husstand – og ved nyindmeldelse nu gælder dit medlemskab for hele 2016! Du kan indbetale beløbet på konto 0570 – 927570
 
INVITATION
til foredrag med Klara Korsgaard!

-
Klara Korsgaard kommer til Slots Bjergby forsamlingshus
og holder foredrag tirsdag den 20. oktober kl. 19.30  

Den 5. juni fejrede vi, at kvinderne fik valgret for 100 år siden.
Før den beslutning lå mange års debat om kvindens rolle i familie og samfund.
Debatten blev skudt i gang af Matilde Fibiger, der i 1850
skrev kvindebevægelsens første manifest: Clara Raphaels breve.

De breve bliver afsæt for aftenens foredrag om,
hvad det skrevne ord kan føre til både i den store offentlighed
og i det enkelte menneskes egen erkendelse.  
Her i vores lokalsamfund er Klara Korsgaard kendt fra sin tid på Gerlev Idrætshøjskole.
Her var hun højskolelærer fra 1974 til 1991, gift med forstanderen og mor til 4 børn.  
Siden har hun været seminarielærer og leder af Nationalt Videncenter for Læsning,
indtil hun sidste år gik på pension.  

Arrangeret af Slots Bjergby Landsbyråd og foredragsgruppen.
ALLE er velkommen. Mvh Bestyrelsen i Slots Bjergby Forsamlingshus
 
-
Den 26. september
kom Slagelses Borgmester Stén Knuth til Slots Bjergby

og holdt en kort tale, hvorefter han klippede det røde bånd over til åbning af en ny,
spændende " Trampesti "!
-
Set mod nord, hvor kirkens røde tårn lige kan skimptes.

Stien giver masser af muligheder for dejlige gåture og forbinder
det forholdsvis nybyggede kvarter i syd, med Slots Bjergbys gamle landsby,
og den smukke Kirke, i nord.
-
Stien følger en meget gammel overbegroet kampestensmur, (som sikkert vil give
de gående læ om vinteren), mellem marker og fantastiske udsigter, så langt øjet
rækker. Man kan være heldig at se rådyr, harer og fasaner - hvis man kan spotte dem!
Da stien starter ved Præstegården, er det nærliggende at stien er blevet døbt
Præstegårds Stien.
-
Mod vest set fra Stien: Højen II kan ses fra en helt ny vinkel!

Denne sti kan Højens beboere få meget glæde af, alle årets dage, og er
absolut en ekstra attraktion i området!
Disse er nogle billeder taget efter åbningen, men det bliver givetvis
smukkere, når afgrøderne kommer op - og om foråret når når lærken synger osv!
Kom ud i den friske luft og nyd Præstegårds Stien!

-

 


 

 

 

 

 

 




-
Præsentation af LUP’en
for Hashøj Nordvest-området

Lørdag d. 29. august kl. 9.30 - ca. 12.30
i Hashøj IF’s Klubhus, Skælskør Landevej 28
Vel mødt til alle borgere i Lundforlund, Gerlev, Sludstrup og Slots Bjergby!

Program:
 Kl. 09.30  Velkommen til kaffe og rundstykker.
 Kl. 10.00  Gennemgang af temaerne i LUP’en og status, v/projektgruppen.
 Kl. 11.00  Interesserede samles om de temaer, de brænder for, og aftaler en intern møderække for deres temaarbejde.
 Kl. 11.45  Grupperne orienterer om deres drøftelser.
 Kl. 12.15  Afslutning, v/ projektgruppen:
Fælles aftaler om tidsplan og møde for næste gensidige orientering.
Kort information om Borgerne Bestemmer-møde d. 19. september.
 Kl. 12.30 Tak for denne gang.
 
Tovholderne fra projektgruppen holder snor i grupperne mellem de fælles møder og melder tilbage til lokalrådet/projektgruppen.

 

-
Invitation til Høstfesten
fredag d. 18. september!

Den starter som sædvanlig med høstgudstjeneste i Slots Bjerby kirke kl. 18.00.
Derefter er der fællesspisning i forsamlingshuset kl. 19.00 – 01.00.
Hvis man ikke ønsker gudstjenesten, møder man blot op i forsamlingshuset kl. 19.00.

Menuen er igen i år smørrebrød, som skal bestilles, eller man kan vælge selv at medbringe sin mad.
Pris pr. stk. smørrebrød er 18 kr. og beløbet bliver opkrævet ved indgangen, sammen med entreen.
Entreen er, uanset hvad model man vælger, 75 kr. pr. person.
Drikkevare må ikke medbringes, men skal købes i Forsamlingshuset, til flg. priser:
1 stk. øl 25 kr
1 stk. sodavand 15 kr.
2cl snaps/spiritus/likør 15 kr.
1 hel flaske snaps/spiritus 300 kr.
1 flaske rødvin 80 kr.
1 flaske hvidvin 70 kr.
1 kande kaffe 70 kr.
-
Bestyrelsen har sørget for, at Thomas Kjærgaard kommer og spiller under maden, bagefter spiller han op til dans, men I skal være velkommen til at komme med sjove og festlige indslag selv.

-
ALLE er velkommen.
Mvh Bestyrelsen i Slots Bjergby Forsamlingshus

 


 

 

Arbejdsdagen den 13. juni
En video fra dagen:
www.youtube.com/watch
og se nogle fotos ved at klikke på billedet!
-

Invitation til Grillfest!!!

-
Fredag den 5. juni kl. 18.00

på plænen foran den gamle præstegård
Vi sørger som sædvanlig for grillen og for et telt og borde og stole,
men du skal selv medbringe
mad, service og bestik og drikkevarer.
Det koster kun 25 kr. at være med (børn gratis)
– og så er kaffe og lagkage endda med i prisen (husk kop!)
Vi glæder os til at se jer – og tag naboen med!
Grillfestkomiteen
Slots Bjergby Landsbyråd

 
Invitation til Plantebyttedag
søndag d.10. maj fra kl. 10.00

-
Så blev det forår - og der skal plantes i haven og i drivhuset!
Ligesom de foregående år afholder vi i maj måned en plantebyttedag
på plænen foran den tidligere præstegård midt i landsbyen.
Men i år forsøger vi med et andet tidspunkt:
         Det bliver søndag den 10. maj fra kl. 10.00 - og det er vejrguderne og deltagerne,
der afgør, hvor længe bytteriet skal stå på.
         Vi stiller nogle borde og stole op, og tanken er som altid, at man kan komme forbi
med de planter, man har fået sået for mange af, eller de stauder, som man har delt
og ikke kan få plads til, og hvad man nu ellers har af haveting,
som man gerne vil af med – hvad enten man nu vil bytte til noget andet eller have en
skilling for sine varer.        
         Venner, bekendte og osere er også meget velkomne, og der er masser af plads til legende børn.
Vi sørger for en kop kaffe og lidt uformelt sødt og håber på en god forsommerdag med masser af havesnak!
Hvis du har et campingbord og et par stole, må du meget gerne tage det med!
 
SPÆNDENDE NYT!!!
-
Fra Slots Bjergby Landsbyråds medlemsblad nr. 19 – april 2015

Nu sker der noget på Kirkestien!
         I starten af maj måned begynder anlægget af den nye sti, som gør det muligt
at spadsere fra Landsbyen og ud til "det royale kvarter", hvor den kobles til det
eksisterende sti- og vejsystem.
         Men ikke nok med det: Takket være stor velvilje fra Falkensten gods bliver denne sti suppleret med en trampesti, som forlænger grusvejen ved Falkenstens vindmøller frem til diget imellem Falkenstens og kirkens jordareal.
-   Her bliver den forbundet til Kirkestien, så det nu bliver muligt at gå fra landsbyen og
hele to ruter rundt i landskabet:
Enten fra landsbyen, hvor stien starter for enden af vejen imellem
Slotsbjergbyvej nr. 25 og 27 og så rundt via vindmøllevejen og tilbage til landsbyen ad Slotsbjergbyvej. Eller ud i det royale kvarter og herfra tilbage til landsbyen via den tidligere ”indre Skælskør Landevej” forbi plejehjemmet. 
        
Det bliver en græssti på knap to meters bredde, og Slots Bjergby Landsbyråd står for at organisere anlægget af Kirkestien, mens ejerne af Falkensten har tilbudt at sørge for anlægget af trampestien på deres jord.
         Når det kan lade sig gøre at få givet vores nærmiljø dette væsentlige løft,
så skyldes det et samarbejde imellem Slots Bjergby Landsbyråd, Lokalrådet Hashøj NV, Menighedsrådet og – ikke mindst – de involverede lodsejere,
som har vist stor velvilje over for projektet.

MEN: En græssti er en sart ting, og derfor bliver der ikke adgang til arealet før end sidst på sommeren, når græsset har etableret sig. Der vil blive sat skiltning og en afspærrende kæde op, indtil stien er så tilgroet, at den kan tåle trafik.
Desuden er det et krav fra lodsejerne, at der ikke luftes løse hunde på området.

         Vi opfordrer indtrængende til, at disse betingelser respekteres. Hvis de overtrædes,
kan det i yderste fald betyde, at lodsejerne trækker tilladelserne til færdsel på deres
arealer tilbage og pløjer stierne op!

Indvielse af stien
       Når græsset kan tåle færdsel, vil Landsbyrådet indkalde til en arbejdsdag,
hvor man får lejlighed til at yde sit bidrag til opsættelse af et par primitive bænke
og andre praktiske ting, der indgår i anlægget.
Og der bliver selvfølgelig en officiel indvielse - men det vender vi tilbage til,
når tiden er inde.

 
-

Ny arrangement hos Slots Bjergby Landsbyråd:
Onsdag d. 18. marts kl. 18.00:
Ordinær generalforsamling og bagefter GRATIS
fællesspisning i Forsamlingshuset!

Onsdag den 18. marts kl. 18.00 afholder Landsbyrådet sin ordinære generalforsamling
med fællesspisning bagefter kl. 19.00 - hvor Jeanette byder som sædvanlig på stegt flæsk
- gratis for alle medlemmer!!! – andre deltagere må af med 75 kr.
Børn under 14 år spiser til halv pris.
Øl og vin, kaffe og kage kan købes til de sædvanlige humane priser!
For hvordan du betaler og bliver medlem af Slots Bjergby Landsbyråd, klik her
Eller betale på stedet når du ankommer.


 

Den 20. januar 2015:
Der inviteres til nyt arrangement hos Slots Bjergby Landsby Råd
onsdag den 28. januar kl. 18.30 i Forsamlingshuset!

Alle er velkommen!
Læs mere her: www.sb-l.dk/arrangementer2015.php

-
Andels Boligforening Højen II den 22. januar 2015 kl. 9.15.

 
     


 

 

 

 

 

 




Nyheder fra A/B Højen II 2014
De seneste nyheder vil blive bragt øverst på opslaget her.
(Kør ned for gamle nyheder!
)

Kom til fællesspisning og hør godt nyt om stier i vores område!
Velkommen til efterårets sidste fællesspisning, som Slots Bjergby Landsbyråd afholder:
Onsdag den 26. november kl. 18.30 i Forsamlingshuset,
se mere her, (og om den lækre menu!)
www.sb-l.dk/arrangementer2014

 
Invitation til Tøjparty!
tøjparty
Så har efteråret meldt sin ankomst og det har årets Efterårskollektion
fra Gudrun Berg også!

Kom ned i fælleshuset fredag d. 7. november 2014 kl.14.00
og se alle de nye spændende ting Gudrun har med.
Der vil blive serveret kaffe og kage.

Det koster den nette pris af 10 kr. pr. pers. at deltage.
Tilmelding til Inger Kofoed, tlf. 2181 8207
eller Inga Nielsen, tlf. 2164 4176
S.u. inden den 1. november 2014.
Alle er velkommen!

ØLSMAGNING!
Torsdag den 6. november kl. 19.30 arrangerer Slots Bjerby Landsbyrådet ølsmagning i Forsamlingshuset.
For flere detaljer og tilmelding læs:

www.sb-l.dk/arrangementer2014.php

Den 20. oktober:
Her ses Torben Hansen og Jørgen Mygind, som klipper græs så det ligner en golfbane - måske for sidste gang i år!
graes
graes

HUSK!
Foredraget onsdag den 22.10 kl. 19.30
hos Slots Bjergbys Landsbyråd!
Se mere her:
www.sb-l.dk/arrangementer2014.php

webstartup