top
FORSIDE BESTYRELSEN INFORMATION NYHEDER





Nyheder 2024 fra A/B Højen II
De seneste nyheder vil blive bragt øverst på opslaget
Husk at kigge
sb-l.dk/arrangementer2024
for mange underholdende lokale arrangementer!

 

Andelsboligforeningen Højen II
har afholdt ordinær generalforsamling den 19. marts.
Regnskab og budget blev godkendt – der var et mindre underskud, på grund af at alle vinduer, karnapper og døre er blevet malet.
Der var tre på valg til bestyrelsen, og alle blev genvalgt.
Der er valgt to nye suppleanter for det kommende år.

Læs Referatet fra Generalforsamling 2024 her
 
I 2023 er der blevet solgt en af de store boliger på 108 m2
samt en af de mellemste på 96 m2.
Se mere her: hustyper.php
 

Godt Nytår 2024 til alle!
 
Nyheder 2023 fra A/B Højen II
Fotos fra arbejdsdagen 2023 den 9. september

Se den lille video fra dagen ved at klikke her:
.
.-
-
.
.
.
.
Frokost fra Slots Bjergby Forsamlingshuset

Så var det pænt og rent bagefter og vi har igen Danmarks smukkeste kvarter!
 

Generalforsamling for Højen II i Fælleshuset
blev afholdt tirsdag den 21. marts 2023 kl. 19.00
Læs Referat fra generalforsamling 2023 her!
 
-
Generalforsamling for Slots Bjergby Landsbyråd og Forsamlingshuset
blev afholdt tirsdag den 14. marts 2023 i Slots Bjergby Forsamlingshus
Læs alt om 2023 Generalforsamlingen her
 

KLIK HER

og læs den seneste flyer fra Slots Bjergby Landsbyråd 2023
og se alle de lokale aktiviteter:

 

Nyheder 2022 fra A/B Højen II
Der var fællesspisning og foredrag om Gerlev Idrætshøjskole
tirsdag den 25. oktober 2022.
 

Video fra en MEGET varm arbejdsdag den 13. august!
 

Grillfest fredag den 17. juni 2022 fra kl. 18.00.
-

 

To Generalforsamlinger blev afholdt
onsdag den 27. april 2022 kl. 18.00

i Slots Bjergby Forsamlingshus
Se alle detaljer og fotos fra den hyggelige aften med fællesspisning på
www.sb-l.dk/arrangementer2022.php

 


Generalforsamling i A/B Højen II blev afholdt i Fælleshuset
den 5. april 2022

Klik her for at læse Referat generalforsamling 2022

 


Godt Nytår 2022!
 
Arbejdsdag 2021
blev afholdt den 4. september kl. 9.00
(dagen startede lidt gråt.)
Se den nye side med fotos fra dagen HER

og en video HER


 
NYT fra Festhuset 2021
ENDELIG kunne vi afholde HØSTFESTEN fredag den 17. september!


Billedet: Højen II set fra den lokale kornmark i juli 2021.
Referat fra Generalforsamlingen
samt budget 2021

Klik for at se referatet fra generalforsamlingen: Referat endeligt generalforsamling 21
samt Budget 2021 gældende

 

Ordinær Generalforsamling
Andelsboligforeningen Højen II indkalder til Generalforsamling
Torsdag den 27. maj 2021 kl. 19.00
i fælleshuset, Højen 58

Klik her for at se indkaldelsen: Generalforsamling Højen 2021
Klik her for at se et forslag: Forslag generalforsamling 2021

 

Nedenunder: April 2021 og græsset blev klippet for anden gang

Nyt fra bestyrelsen den 18. januar 2021
Vi har de foregående år haft en masse problemer med vores fyr og hermed også nogle store udgifter. Derfor besluttede vi på sidste års Generalforsamling at frigive vores opsparing på 500.000 kr. Vi har på nuværende tidspunkt skiftet 9 fyr ud, og de sidste 15 bliver skiftet inden for de kommende tre uger. De fyr, vi skifter til, er samme type, som Højen I skiftede til for et par år siden - så vi ved, at det er en god investering.
Bestyrelsen har besluttet, at årets Generalforsamling bliver
torsdag den 15. april
- hvis Covid 19 tillader det.
Bestyrelsen har ligeledes besluttet, at vores vedligeholdelsesplan bliver opdateret. Samtidig bliver der sat penge af til udvendig vedligehold af karnapper og vinduer, så vi til stadighed holder vores høje standard.
Venlig hilsen, Lasse Henriksen, formand.

Fotos og video fra
Højen II Arbejdsdag september 2020
youtube.com/watch






















 

Slots Bjergby Forsamlingshus i 2020:

 

Grillfesten er desværre aflyst pga. Corona
Vi har desværre måttet beslutte at aflyse årets grillfest.
Men du kan regne med, at vi i starten af september afholder landsbyrådets generalforsamling (formentlig i forbindelse med at foreningen Slots Bjergby Forsamlingshus også afholder deres generalforsamling).
Ved den lejlighed vil der også blive fremlagt en plan for Landsbyrådets aktiviteter
i efteråret. Hold dig orienteret her på hjemmesiden og på de sociale medier.
Vi glæder os til at kunne mødes igen.
Med venlig hilsen,
bestyrelsen Slots Bjergby Landsbyråd

 

OBS! Generalforsamlingen 2020 er udsat pga. Corona


Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Slots Bjergby Landsbyråd
tirsdag den 31. marts 2020 kl. 18.00 i Forsamlingshuset.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
I år kan du glæde dig til at få ”to-for-en”, for efter Landsbyrådets Generalforsamling afholdes der kl. 8.45 Generalforsamling i Foreningen Slots Bjergby Forsamlingshus. Dagsorden i henhold til vedtægterne – dog sådan at du for Landsbyrådets
vedkommende kan indsende forslag til dagsorden frem til den 15. marts.
Vedtægterne for begge foreninger kan findes på Landsbyrådets hjemmeside:
http://www.sb-l.dk/vedtaegter.php


(NB. Du kan betale 100 kr. kontingentet der dækker hele husstanden for 2020 når du kommer eller klik her for net betaling.

 

Husk Slots Bjergby Forsamlingshus
for de mange dejlige lokale arrangementer!


Slots Bjergbyvej 42

Afholdt arrangementer i 2019:

Vor Herre til hest... sådan sagde man i gamle dage.
I dag er man mere fristet til at sige
”Frederiksen på traktor”,
for han har gjort det igen!

     
Forrige års tur fra Tjørnelunde til Nordkap og hjem igen på en traktor med campingvogn har ikke afskrækket Kurt Frederiksen. Han har netop benyttet samme ekvipage til en tur rundt på Island, og det kommer han og fortæller om til vores næste fællesspisning,
onsdag den 27. november kl. 18.00

Og du kan også godt glæde dig til at se billeder fra turen på vores nye lærred!
Hvis du er en af dem, der hørte Kurts beretning sidste år om Nordkap-turen, så er du ikke i tvivl om, at der venter dig et par fornøjelige timer, når Kurt ryster den store fortællerpose og øser op i bredt mål om en tur, der tog 6 uger og gik Island rundt. Mutters alene, 4000 km med 25 km i timen!
Menuen den aften?
Svinekam stegt som vildt, hvide kartofler og vildtsauce, waldorfsalat, surt og sødt.
Tag den, Noma!

 
Ølsmagning!
Øl er øl – som Goethe siger. I hvert fald, hvis man skal tro på Storm-P.,
men det skal man jo nok ikke i denne sammenhæng. 
For øl er ikke bare øl. Det kan du opleve ved den ølsmagning, som Landsbyrådets specialister i øllologi med Kasper Dannefeldt i spidsen forestår i samarbejde med
Slagelse Vinkompagni og med Anne vores nye vært i Forsamlingshuset.    
Arrangementet løber af stablen
onsdag den 13. november kl. 19.00
i Forsamlingshuset.
Smagningen vil koncentrere sig om de lidt kraftigere smage inden for vinterøl og juleøl,
og der bliver serveret lidt snacks, så der er noget, øllet kan skylle ned.
 Det koster 150 kr at deltage – og du kan nok regne med at få mulighed for at indkøbe nogle flasker, som du kan tage hul på i juledagene - eller bruge som gaver!
 
En enkelt til Korsør!

Fællesspisning
onsdag den 23. oktober kl. 18.00,

hvor du kan glæde dig til at nyde vores nye vært Annes skinkeschnitzel
med hele udtrækket: dreng, brasekartofler og bearnaise sauce. 
Der er også en salat - og kaffe og kage er fremover inkluderet i prisen,
som er så latterligt lav som 90 kr. pr. næse. Altså forudsat at næsen sidder på
et medlem af Slots Bjergby Landsbyråd, for ellers må man af med 25 kr. mere for at deltage i fornøjelserne! Som sædvanlig byder aftenen også på noget foder til de kulturelle hjerneceller.
Vi indvier nemlig Landsbyrådets nye lærred og lydanlæg ved at vise filmen:
”En enkelt til Korsør”, som – tro det eller ej – er optaget i en af Slagelses nabobyer. Gæt hvilken – så kan du vinde en opvask!

Og vi kan også røbe, at filmens manuskriptforfatter og medinstruktør,
Gert Duve Skovholm, kommer og fortæller om filmen og svarer på spørgsmål.
Måske kan du huske, at vi sidste år viste en anden film, ”Ålen Kommer”,
som Gert både havde skrevet manuskript til og instrueret, og hvor rollerne var besat med Krabaskens fremragende amatørskuespillere.
Denne gang er det fuldtidsprofessionelle, du kommer til at møde:
Kurt Ravn, Bjarne Henriksen, Lærke Winther og mange flere. 

Vores nye anlæg betyder, at alle kan høre hvad der bliver sagt.
Vi viser også danske undertekster!

 

Se billeder og video fra Højen II's arbejdsdag den 10. august! Klik her!


Invitation til Høstfest 2019 fredag d. 20. september
i Slots Bjergby Forsamlingshus.

Den starter som sædvanlig med høstgudstjeneste i Slots Bjergby kirke.

Derefter er der fællesspisning, musik og dans i Forsamlingshuset
fra kl. 19.00 – ca. 01.00

Hvis det ikke er muligt at nå gudstjenesten, møder man blot op i Forsamlingshuset
kl. 19.00. Tag gerne jeres naboer, venner eller familie med!!
-
HUSK at sidste tilmeldingsfrist er fredag d.13. september.


Hurrah den nye Vært er fundet!!!
Kom til åbningsreceptionen i Forsamlingshuset
søndag den 1. september 2019
fra kl. 15 - kl. 17.00


 
Invitation til Levehjemmets Sommermarket!
Fredag den 16. august 2019
Kl. 15.00 – 20.00.

Kom til vores udendørs loppemarked med mange forskellige stande!
Vi byder også på mange sjove og forskellige udfordringer i ”Familie fighten”, som både er for børn og barnlige sjæle. Prøv ”Det muntre køkken” – Boldkast – ”Banke søm i” – og meget andet.
Derud over er der ansigtsmaling, gode gevinster i det store lotteri, og der er rig lejlighed til at beundre de motorcykler der bliver udstillet på pladsen.
Venneforeningen
sælger kaffe, kage, øl og vand og de griller pølser og kyllingspyd m.v. til de sultne,
Fri entré og hyggelig samvær:
Vi ses fredag den 16. august 2018 kl. 15.00 – 20.00
Levehjemmet Bjergbyparken - Hashøjvej 7 - 4200 Slagelse

 
Grillfesten fredag den 28. juni kl. 18.00 -
Vi sætter telt op på plænen foran den tidligere præstegård, Landsbyrådets bestyrelse sørger for grill, kul, borde og stole
– men man skal selv medbringe mad og drikke.
           Og efter spisningen er der kaffe og lagkage 
– og aftenens højdepunkt er som sædvanlig kåringen af den flotteste lagkage! 
Lagkagerne bliver nemlig lavet af lokale frivillige, og hvis du kunne tænke dig at lave en lagkage til festen, må du meget gerne kontakte Ingelise Laursen på tlf. 2465 1437
           Teltet bliver sat op onsdag den 26. juni kl. 18, 
og du er meget velkommen til at kigge forbi og give en hånd med!
 
-Plantebytteaften
onsdag den 22. maj fra kl. 18.30
Vi holder som sædvanlig en Plantebytteaften på plænen foran den tidligere Præstegård.
Det bliver torsdag den 23. maj fra kl. 18.30
og alle er velkommen – uanset om man kommer med planter og frø, som man vil bytte,
eller om man satser på at købe lidt fra haveentusiasternes overskud.
Eller om man bare har lyst til en hyggelig havesnak!
 
NYT! Vi holder Affaldsdag!
-
Slots Bjergby ser i forvejen ganske pæn ud, men der er altid lidt at tage fat på... men
Søndag den 31. marts
afholder Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med lokalråd og kommuner en affaldssamlingsdag over hele landet, som vi synes, at vi skal være en del af.
Kommunen sørger for afhentning af affaldet og for udstyr til indsamlingen:
Snappere, handsker, sække mm.
Men vi lokale skal levere hænderne til at udføre arbejdet!

Det koordinerer Landsbyrådet, og vi starter
kl. 9.30
på skolens parkeringsplads,
hvor deltagerne får udleveret det nødvendige grej og anvist en rute. Vi regner med at være færdig omkring kl. 11.00
Landsbyrådet vil koordinere indsatsen,
således at der bliver lavet nogle overskuelige ruter at følge.
Hvis I er nogle stykker, der vil følges ad, bedes I angive det ved tilmeldingen.

 
Ordinær generalforsamling 2019
- og stegt flæsk!
-
Onsdag den 27. marts kl. 18.00

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Slots Bjergby Landsbyråd
onsdag den 27. marts 2019 kl.18.00 i Forsamlingshuset.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Efter generalforsamlingen serveres der, som tradition byder, stegt flæsk
til den urimelige lave pris af 75kr!

(Du kan betale 100 kr. kontingentet der dækker hele husstanden for 2019, når du kommer.)

Klik for NYHEDER 2018 - NYHEDER 2017 - NYHEDER 2016 - NYHEDER 2014/15
AB Højen 2 set fra Præstegårds stien 2018-